Contact us
Tlf. (+45) 62 21 14 16

Gamle Mursten holder juleferie fra fredag 19. december til og med søndag 4. januar 2026 - vi ønsker dig en glædelig jul samt et godt nytår

1. Generelt

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke er fraveget ved skriftlig aftale mellem parterne og
finder anvendelse for alle tilbud, ordrebekræftelser, salg og leverancer foretaget af Gamle Mursten.

2. Tilbud, ordrebekræftelse og accept

En ordre/bestilling er først bindende for Gamle Mursten, når køber har modtaget skriftlig ordrebekræftelse eller den bestilte vare.

Såfremt køber er af den opfattelse, at oplysningerne i en modtagen ordrebekræftelse eller vilkårene i nærværende salgs- og
leveringsbetingelser er i strid med den indgåede aftale, skal køber straks skriftligt gøre indsigelse herom.

Salgs- og leveringsbetingelserne går forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept, herunder købers almindelige betingelser

3. Tegninger og beskrivelser

Alle oplysninger om vægt, dimensioner, data af teknisk art samt priser, som er anført i kataloger, tilbud, billedmaterialer, på hjemmesider,
prislister er omtrentlige og er ikke udtryk for nogen form for garanti eller tilsikring.

4. Priser og betaling

Priser fremgår af Gamle Murstens til enhver tid gældende prisliste eller af fremsendt ordrebekræftelse.

Levering sker fra Gamle
Murstens lager eller ab værk, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Ved levering overgår risikoen for beskadigelser til køber.

Alle priser opgives eksklusiv fragt, emballage, moms, afgifter samt eventuelt anbrudstillæg.

Gamle Mursten er løbende berettiget til uden varsel at
foretage prisændringer i prislister og tilbud, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.

Alle fremsendte tilbud er gældende 30 dage, eller så
længe lager haves.

5. Betaling

Betaling skal erlægges inden for den på fakturaen angivne dato.

Medmindre andet er aftalt er betalingsbetingelserne: kontant og inden
ordren afsendes.

Ved bekræftede ordrer over kr. 100.000 ex. moms, forbeholder Gamle Mursten ApS, sig ret til 1 gang månedligt, at udsende faktura for den producerede del af ordren. Ved betaling af faktura, identificeres de producerede varer som kundens ejendom.

Erlægger køberen ikke betaling i rette tid, er Gamle Mursten ApS berettiget til at fordre renter af det skyldige beløb med 2%af den til enhver tid værende saldo.

Manglende betaling vil efter den fastsatte forfaldsdag kunne medføre overgivelse til retslig inkasso uden yderligere varsel og Gamle Mursten vil kunne opkræve inkassoomkostninger udover det skyldige beløb. Ved manglende betaling, bevarer Gamle Mursten ApS ejendomsretten til det solgte, indtil fuld og endelig betaling, herunder af eventuelle renter mv. er erlagt.

Paller tages retur, og refunderes med 50% af den fakturerede pris. Kun paller i god/hel stand refunderes.

6. Levering

Det i ordrebekræftelsen anførte leveringstidspunkt er alene vejledende for Gamle Mursten medmindre andet skriftligt er aftalt mellem parterne.

Gamle Mursten har til enhver tid ret til tidsfristforlængelse i følgende tilfælde:
• Force majeure
• Ved forsinkelse, som skyldes Gamle Murstens leverandører, transportører eller tredjemænd.
• Usædvanligt vejrlig eller klimapåvirkninger.
• Arbejdskonflikter uanset årsag.
• Offentlige påbud eller forbud, som Gamle Mursten ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.

Hvis parterne har truffet aftale om levering på købers adresse eller et andet af køber anvist sted, leverer Gamle Mursten varen så nær brugsstedet, som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne.

Uanset den mest omhyggelige læsning, transport og aflæsning er en vis beskadigelse af sten uundgåelig. Det tilrådes, at der regnes med
et ekstra kvantum på 5%.

Udskyder køber leveringstidspunktet mere end 14 dage efter det oprindelige leveringstidspunkt er Gamle Mursten berettiget tilat
debitere leverancen og risikoen overgår til køber.

Varen kan tilbydes hensat på Gamle Murstens lagerhotel. Køber er ved en sådan udsættelse pligtig til at betale Gamle Mursten lagerleje efter nærmere aftale. Forsinkelse fra bygherres side er Gamle Mursten uvedkommende.

7. Undersøgelsespligt og reklamationsret

Køber skal straks ved udleveringen eller modtagelsen – og altid inden varerne tages i brug, gennemgå de leverede varer for at sikre sig, at
disse svarer til det bestilte, er mangelfri, herunder at farve- og nuance forskelle ligger indenfor det acceptable.

Reklamationer over mangler, herunder mængdeafvigelser, som køber har eller burde have konstateret ved ovennævnte kontrol, skal køber fremsætte over for Gamle Mursten straks og absolut senest 8 dage efter varens levering til køber for at kunne tages i betragtning.

8. Produktet

Leverancer fra Gamle Mursten ApS kendetegnes ved følgende:

Maskinrensede sten: Har afrundede kanter, der kan forekomme maling eller kalkrester på facadesiden, der kan forekomme manglende hjørner og slagskader, størrelsen på stenene kan variere, farverne kan variere, derfor er det en god ide at anvende sten fra flere paller samtidigt. 

Der forekommer både massive og cellesten på samme palle, der kan forekomme sodsten der først kan ses ved senere overfladebehandling, patinerede mursten kan have sætte-mærker på den patinerede side.

Maskinrensede mursten anbefales ikke til opmuring under 200 mm fra terræn.

Håndrensede sten: Farverne kan variere, derfor er det en god ide at anvende sten fra flere paller samtidigt, der kan forekomme både massive og cellesten på samme palle, der kan forekomme enkelte slagskader, så der må påregnes et
spild

9. Annullering og ændring af ordrer

Den afgivende ordre kan ændres op til 12 timer efter modtagelse af ordrebekræftelse.

Såfremt Gamle Mursten særskilt godkender en ændring eller annullering, er køber pligtig til at betale de med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger. Gamle Mursten ApS og koncernforbundne selskaber forbeholder sig ret til at annullere en afgivet og accepteret ordre, hvis det af udefrakommende årsager, ikke er muligt at fremskaffe råvarer til produktionen. Herunder force majeure, ændret lovgivning o.l.

10. Returnering

Varer købt hos Gamle Mursten tages ikke retur. Tomme træpaller kan returneres for kundens egen regning. Ved returnering af paller godtgøres 50 % af købsprisen, såfremt pallen er intakt.

11. Ansvarsbegrænsning

Gamle Murstens ansvar kan ikke – uanset eventuelt påvist uagtsomhed – omfatte dagbøder, driftstab, avancetab tidstab eller andet indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler, eller på andet grundlag. I tilfælde af mangelansvar kan Gamle Mursten maksimalt blive pålagt et beløb svarende til fakturabeløb for leverancen.

12.Tvister

Eventuelle tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheder, hvis afgørelse er endelig.

13. Ikrafttræden

Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser træder i kraft den 1. januar 2025 og gælder for modtagne ordrer fra og med dette
tidspunkt.

DKEN

Contact us
Tlf. (+45) 62 21 14 16

Contact us
Tlf. (+45) 62 21 14 16