Lagerhotel
Vi kan opbevare dine mursten til senere byggeri – også hvis dit projekt først skal bygges om måske 3 år
Lagerhotel for mursten til senere projekter
Hos Gamle Mursten er vi bevidste om, at når en bygning bliver nedbrudt, og murstenene derefter testes og renses, er det ikke altid, at de kan genbruges i det nye byggeri med det samme.
Derfor tilbyder vi opbevaring af mursten på vores lagerhotel, så murstenen er klar, når byggeriet skal realiseres – også selv hvis det først bliver bygget om tre år. På den måde sikrer vi, at dine mursten forbliver i optimal stand, indtil de igen kan få nyt liv i et kommende byggeri.
Fælles ressourcebank
Gamle Mursten Tech tilbyder opbevaring af gamle mursten til vores kunder. Vi kan tilbyde opbevaring til den enkelte kunde, men vi kan også hjælpe med at etablere et fælles lager for flere, så pallerne med mursten kan være en fælles ressourcebank for kommuner, bygherrer eller andre som kan bruge af stenene ved det næste byggeri.
Hvis det viser sig, at en kommune eller bygherre har flere gamle mursten end det antal, der skal anvendes til et konkret byggeprojekt, så kan en anden overtage stenene gennem ressourcebanken og på den måde få byggeressourcerne hurtigere i cirkulation igen.
Gamle mursten til nye byggerier
I Danmark har Kulturstyrelsen historisk administreret den slags lagre for bevaringsværdige bygninger, men Gamle Mursten Tech tager konceptet til et nyt niveau til glæde for byggeprojekter, hvor man ønsker bæredygtige byggematerialer.
Gamle Mursten Tech har gamle mursten til nye byggerier og bidrager til, at man undgår at se smukke gamle mursten forsvinde og blive knust og ende som fyld i bunker af bygningsaffald. Vi bidrager til en cirkulær forretning med kæmpe fordel for miljøet for kommuner og for private bygherrer.
47,3 millioner mursten
Igennem mange generationer har Danmark fået bybilleder med facader af mursten, understøttet af metaforer som ”landet er bygget af mursten”. Men mursten, som er anvendt siden 1960’erne, og er opmuret med cementmørtel og ikke kan skilles ad blev til affald allerede den dag, de blev lagt.
Det er ærgerligt, men der er heldigvis masser af gamle mursten, der kan genanvendes rundt omkring i bygninger, der er muret med kalkmørtel og derfor ikke behøver blive til affald. I Danmark kan man, ifølge miljøstyrelsen, redde 47,3 millioner mursten hvert år, hvis stenene ikke bliver degraderet til basismateriale, men bliver genbrugt på højest mulige niveau som mursten til nye byggerier.