Gamle Mursten Tech lancerer nu omfattende infosite med rådgivning og information om cirkulær håndtering og test af mursten før nedrivning, og giver dermed et seriøst bidrag til det cirkulære byggeri. Websitet kan fungere som en drejebog og et vigtigt skridt videre for alle, som har brug for hjælp til den grønne omstilling indenfor genbrug af mursten.
Gamle Mursten Tech, søsterselskab til Gamle Mursten, blev oprettet i forbindelse med at Gamle Mursten i 2018 lykkedes med at kunne CE-mærke sine mursten. Gamle Mursten Tech har specialiseret sig i test af mursten og rådgivning omkring cirkulær nedrivning og byggeri, og har gennem de seneste år genereret og indsamlet interessant viden om de gamle sten. Der er kommet et helt lag af laboratorieydelser, data, dokumentation og rådgivning, alt sammen samlet hos Gamle Mursten Tech og den nye hjemmeside www.gamlemurstentech.dk
Gamle Mursten Tech kvalitetstester mursten via forskellige parametre på eget laboratorie. Laboratoriet står for udførelse af både interne og eksterne test, dokumentation og rådgivning omkring nedrivning og genbrug. Oprindelig udførtes kun test af egne mursten i forbindelse med den daglige produktion, men nu går en stor del af kapaciteten i virksomheden også til at udføre test af mursten fra bygherrers egne bygninger egnet til nedrivning og få styr på dokumentation og kvalitet allerede inden en nedrivning. Derved kan materialet fra de gamle bygninger forhåndsgodkendes og leveres til nye projekter, eller tilbage til samme bygherre, som CE-mærkede mursten med garanti.
Samtidig med at Gamle Mursten Tech nu tilbyder sin testkapacitet til alle, har Gamle Mursten opbygget næsten 20 års erfaring med rensning og levering af gamle mursten, og markedet øges hvert år. For at understøtte synergien mellem virksomhederne, ændres navnet GM Tech til Gamle Mursten Tech, så der ikke er tvivl om at de to hænger sammen og trækker på hinandens kapacitet og knowhow. I fællesskab kan de to aktører, som de eneste på markedet, assistere hele cirklen rundt fra prøvetagning inden nedrivning til levering af gamle mursten til nyt byggeri, og rigtig mange indledende spørgsmål finder svar på det nye site, www.gamlemurstentech.dk
Fordelene for miljøet og for den gode historie er åbenlyse, men ved at bruge Gamle Mursten Tech aktivt kan der også spares omkostninger til transport og modtageafgift for aflevering af en tung affaldsfraktion, nøjagtig ligesom der spares enorme mængder af Co2.
I stedet for at knuse mursten eller down-cycle dem på anden vis, kan bygherrer, byggerådgivere, kommuner og andre sammen med Gamle Mursten Tech sikre, at det næste byggeri får et holdbart og bæredygtigt byggemateriale til rådighed, nemlig CE-mærkede, rensede mursten med et smukt udtryk og et Co2 aftryk, som er reduceret betragteligt i forhold til at brænde nye mursten.
Gamle mursten fra nedrivninger repræsenterer dermed endegyldigt en vedvarende, kvalitetssikret ressource, hvor begrundelsen for at vælge genbrug baseres på grundige analyser og velinformerede beslutninger.
Fotos kun til pressebrug kan hentes her: https://spaces.hightail.com/space/xTQjBul17a