Vi har løbende forskellige typer håndrensede mursten til renoveringsprojekter på lager, herunder de smukke gule Flensborgsten. Vores håndrensede sortiment håndnedtages sten for sten fra ældre bygninger, der nedrives. Murstenene sorteres og håndrenses nænsomt på fabrikken i Svendborg. Den skånsomme håndtering af Flensborgstenene gør dem ideelle til renovering af ældre byggeri.
Ved henvendelse fra kunden, typisk med et billede på mail, forsøger vi at matche Flensborgstenene med de eksisterende sten i bygningen. Vi leverer derefter det ønskede antal hele og halve Flensborgsten, da mange ældre huse er bygget i krydsforbandt og derfor ofte mangler halve mursten.
Pris kan indhentes hos Gamle Mursten eller hos en trælast.
Da alle Flensborgsten fra Gamle Mursten er genbrugsmursten, varierer de i udtryk. Denne variation giver dem en unik karakter og sikrer et levende og autentisk udtryk i det færdige byggeri.