Gamle Mursten leverer mursten til både renovering og nybyggeri, og der kommer hele tiden flere projekter til. Herunder kan du se et bredt udsnit af de projekter vi har leveret sten til.
De gamle mursten stammer typisk fra byggerier fra 1900-1955. Murstenene blev dengang brændt i en gammel ringovn, hvilket har bidraget til at give leret det unikke farvespil. Den gamle produktionsform og dygtigt håndværk, har medvirket til, at give stenene robusthed, holdbarhed og bidrage til et godt indeklima i husene. Det er disse egenskaber og stenens historie og sjæl, vi leverer i form af en gammel mursten til et nyt hus.