Skovhuset er et skønt feriehus, tegnet af huset ejere Kasper, Emilie og Lasse, som alle er arkitekter. Huset er bygget som et klassisk længehus med dobbelthøjt køkken alrum og pejsestue, samt 2 soveværelser og 2 sovehemse.
Huset har på trods af sine blot 100m2 i fodaftryk, en række rumlige oplevelser og variationer. Mod den fredede skov åbner huset sig op med store vinduespartier og et indrammet overhæng mod den fredede skov.
Alle valg af materialer er taget for at skabe et både sundt og klimavenligt byggeri. For at bygge med et lavt klimaaftryk er skovhuset bygget i træ, og over terræn er der udelukkende brugt biobaserede, industrielt upcyclede og genanvendte materialer.
Gamle Murstens gule maskinrensede murstensskaller er lagt på gulvet i køkken alrummet og badeværelset, hvor de giver et unikt udtryk og de genbrugte mursten passer perfekt ind i den bevidste byggeskik ejerne har dyrket.
Alle fotos @ Rasmus Hjortshøj







